Opskrifter

Her kan du finde opskrifter på nogle af de dejlige retter, der er blevet serveret på arrangementerne i Byens Fællesskab.

Ovnbagt sej med gulerødder i spidskommen og mynteyoghurt

4 personer. Hjerteforeningen

  • 4 store gulerødder
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 fed hvidløg
  • salt
  • 1 fennikel
  • 500 g mørk- eller lyssejfilet
  • 1 tsk. karry
  • salt
  • 1 limefrugt
  • Mynteyoghurt
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 3 dl letmælksyoghurt
  • salt og peber
  •  
  • Tilbehør:
  • 4 dl. fuldkornscouscous, 300 g


Tilberedning
-Gulerødder med spidskommen
Flæk gulerødderne og skær dem i 1⁄2 cm tykke skiver på skrå. Kog gulerødderne op med vand og olie. Kog dem uden låg til al vandet er kogt væk, tilsæt spidskommen og presset hvidløg og steg gulerødderne under omrøring i 1 minut. Smag til med salt.

-Ovnbagt sej
Skær fenniklen i papirtynde skiver, bred dem ud i bunden af et ovnfast fad og dryp med 1⁄2 dl vand. Skær sejfileten i 4 stykker og drys dem med karry. Læg fisken oven på fenniklen og krydr fisk og fennikel med salt. Læg en skive lime på hvert stykke fisk og stil fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 12 minutter.

-Mynteyoghurt
Hak myntebladene groft. Rør yoghurten med mynte og smag til med salt og peber.

-Kog couscoussen som angivet på emballagen og servér den til den ovnbagte sej og gulerødderne med mynteyoghurten.

TIP
I stedet for sej kan du bruge alle andre fisk i torskefamilien, fx kuller, kulmule, torsk, brosme, lange og hvilling samt laks eller ørred.

Her kan du foreslå og kommentere ..

%d bloggers like this: