…når du blir gammel? Hvad så?

Claus Brandstrup ser jo brand godt ud.

Sidst jeg fik spørgsmålet: “Hvad skal du være?” var det “… når du bliver voksen?”

Men kan man virkelig vælge, hvad man vil være, når man bliver gammel?

Bliver vi mon nogensinde gamle?

Det var nogle af de tanker, der blev sat i gang af Claus Brandstrup, den i vide kredse kendte højskoleforstander mm fra Byens Højskole i Odense.

Claus var kommet fra Århus for at stå for aftenens samtalecafé om ovenstående emne.

Der var vist gode snakke ved alle borde, med samme konklusion: det kunne vi godt bruge noget mere tid på, -måske en anden gang.

Aftenens menu præsenteres

Køkkenet serverede avocado med rejer og Nordisk panzanella.Opskrift

Kaffen blev ledsaget af isvafler

/Jørgen

Claus Houden på besøg 17. marts ’25

Der var en livlig snak under og efter maden og mens vi ventede på at opvasken blev gjort færdig.

Køkkenet bød på lasagne med uden kød og med salat, og det smagte virkelig godt.

Det var rådmand for Beskæftigelse og Socialområdet i Odense Kommune, Claus Houden, der var på besøg . Han fortalte om, hvad der er af opgaver inden for sit område. Og hvilke emner han specielt er optaget af.

Et stort emne, som blev sat i gang af Anker Boye, er udviklingen af en demenslandsby i Odense. Varmestuen for narkomaner er et godt projekt, som tiltrak opmærksomhed fra socialminister Sophie Hæstorp.

Odense er en stor by med tilflytning og 210.000 indbyggere, men også en by med 4000 ledige, heraf 1000 akademikere. Det arbejdes der på at gøre noget ved.

Robotklyngen er speciel for Odense, og kan forhåbentlig hjælpe på beskæftigelsen på sigt.

Der var fin chokolade til kaffen, og jeg tror Claus fik en lille ekstra chokoladegave med hjem.

Der blev også tid til en fællessang eller to. Som sædvanligt en hyggelig og indholdsrig aften for de 30 ,der deltog.

Det var mest medlemmer, der deltog. Hvis du vil være medlem, skal du huske at betale kontingent for 2025 på NemTilmeld

Jørgen

Byens Fællesskab, nyhedsbrev marts 2025

+ tilmelding til arrangement d. 31. marts

Hvad vil du være, når du bli’r ……. gammel? Ja, der plejer at stå ”stor” til sidst i spørgsmålet, men mandag d. 31. marts stiller vi i Byens Fællesskab spørgsmålet om dine tanker om alderdom. Tænke sig at leve i et land, hvor man kan få lov at gøre sig tanker om det, og muligvis være med til at præge sin alderdom. Jeg tænker tit, at den alder jeg selv er kommet til, var nærmest ikke mulig for bare 100 år siden. Enten var folk nedslidte, eller døde,  eller også havde man ikke de muligheder for at ’hjælpe’ med at blive gammel. Jeg er ikke fortaler for, at man bare skal leve så længe som muligt, men vi er vel alle lidt nysgerrige på, hvad der sker i morgen! Det kan være interessant at tale om, hvilke tanker vi gør os, få ideer fra hinanden, uden løsninger som mål! Vi har fået Claus Brandstrup, som nogen af jer kender som forstander på Byens Højskole, til at styre en samtale-café, hvor vi selv kan komme på banen om rollemodeller, skrækhistorier, ønsker og håb. Og overskriften har vi faktisk taget fra en podcast, der hed ’Hvad vil du være, når du bli’r gammel?’ Vi slutter lige med dette citat ”Lang levetid er ikke blot en ophobning af år; det er en radikal ændring af vores forståelse af livet”, citat af den franske filosof, Pascal Bruckner (fra Podcasten DR Supertanker, Tro og Eksistens 28.11.22.)

Vi håber at se rigtig mange af jer. Desuden erindrer vi om, at I gerne må forny jeres medlemskab, hvis I ikke allerede har gjort det, og hav et rigtig godt forår!  Connie formand.byensfaellesskab@gmail.com

— 0 —

Køkkenet byder denne aften på en lille forret: Avocado med rejer og som hovedret: Nordisk panzanella

Tilmelding senest 26. marts via nedenstående link

https://byensfaellesskab.nemtilmeld.dk

Rapport fra Generalforsamling ’25

Mandag aften d. 3. marts var afsat til den årlige generalforsamling i Byens Fællesskab.

Kl. 18 bød formanden velkommen og fik valgt Niels som dirigent. Generalforsamlingen kunne begynde, og blev afviklet meget effektivt og uden problemer.

Du kan læse Formandens beretning her og Kristas referat af generalforsamlingen her.

Der blev også tid til fællessang på generalforsamlingen

Det hjælper jo altid lidt på effektiviteten af mødet, når der venter smørrebrød som belønning.

Efter smørrebrødet kom fortælleren Torben Wahlstrøm frem og fortalte spændende myter om de nordiske guder. Der er mere om hans fortællinger på foredragslisten

Torben Wahlstrøm kommer fra Svendborg og har fortalt historier hele sit liv

Hele mandagens program blev gennemført i sædvanlig, hyggelig stemning med gode madder fra Brugsen.

/Jørgen

Tilmelding til arrangement d. 17. marts

Kære medlemmer og andre gode folk

Næste arrangement er d. 17. marts, hvor rådmand Claus Houden fra V kommer og fortæller om, hvad der rør´ sig i kommunen. Claus Houden sidder som Rådmand for beskæftigelse- og socialudvalget.

Køkkenet byder denne aften på hjertegod lasagne med kylling og masser af grønsager;)

Formandens beretning samt referat fra generalforsamlingen kan læses her på vores hjemmeside under dokumenter

—0—

Tilmelding til arrangement senest onsdag d. 12. marts via nedenstående link.

Har du endnu ikke fået fornyet dit medlemskab eller ønsker at melde dig ind som nyt medlem, kan det klares via samme link.

https://byensfaellesskab.nemtilmeld.dk

Generalforsamling 2025

Sådan ser regnskabet for 2024 ud. De valgte revisorer Krista Poulsen og Helga Halck har revideret regnskabet

Husk, at det er mandag d. 3. marts kl. 18, at der er generalforsamling.

For at deltage skal du huske at tilmelde dig på NemTilmeld.

Det koster ikke andet end medlemskab at deltage på generalforsamlingen. Foreningen giver smørebrød til medlemmerne.

Husk, at du er medlem, når du har betalt 200 kr i kontingent. Det skal du også gøre på NemTilmeld

Du kan finde en mere læselig udgave af regnskabet herunder, som ovenikøbet kan downloades og udskrives hjemme hos dig.

Efter generalforsamlingen spiser vi smørebrød og lytter til en spillevende historiefortæller.

/Jørgen

Nyhedsbrev Byens Fællesskab, februar ’25

Tilmelding til Generalforsamling

Jeg læste en artikel, der hed ’de gratis glæder’. Forfatteren, der hed Tine Bendixen skrev: ”Så hvad med at gøre 2025 til året, hvor vi fokuserer på at give hinanden nogle flere gratis glæder? Opmærksomhed, omsorg og kærlighed? Mere næstekærlighed i hverdagen!” Det synes jeg, vi er gode til i Byens Fællesskab, og det vil vi også gøre meget for at fortsætte, både i den resterende forårssæson og fremover.

Generalforsamling, mandag d. 3. marts, som vi håber rigtig mange af jer vil bakke op om. Vi starter med mødet kl. 18, og derefter spiser vi lidt smørrebrød, og derefter igen får vi besøg af Torben Wahlstrøm fra den fynske fortællekreds, som vil fortælle fra den nordiske mytologi. Har du ikke fået fornyet dit medlemskab endnu, skal du skynde dig, så du kan deltage i generalforsamlingen. Vi vil gerne bede om en tilmelding, så vi ved, hvor meget smørrebrød vi skal købe. På bestyrelsens vegne Connie formand.byensfaellesskab@gmail.com

– 0 –

Tilmelding til generalforsamling senest onsdag d. 26. februar via nedenstående link. Her kan du også forny dit medlemskab 2025/tegne et medlemskab for 2025

https://byensfaellesskab.nemtilmeld.dk

Regnskabet for 2024 samt budget for 2025 bliver lagt på vores hjemmeside efter bestyrelsesmødet på mandag d. 24. februar

byensfaellesskab.dk 

– mød de venner, du ikke vidste, du havde