Tim Vermund var inviteret til at gøre os klogere på, hvordan det går fremad for den grønne trepart.? Sker der noget? Er der fremdrift omkring Odense? Eller bliver det en fuser med for meget overladt til frivillige ordninger for landmændene?

Han kom glad og leverede en optimistisk beretning om den proces, der er igangsat med den grønne trepart. Bl.a. kunne han fortælle, at samarbejdet mellem kommunerne på Fyn er mere positivt omkring treparten end det tidligere er oplevet.
Optimismen bunder i de samarbejder der er i gang, og at der langt hen ad vejen er skaffet finansiering til de igangsatte tiltag
Det går i det store hele godt med 3 parten på Fyn, selv om den store forløsning jo har lange udsigter. Der bliver ikke ren fjord med masser af ålegræs til næste forår. Men for biodiversiteten er der allerede kontante fremskridt for strandtudsen, den tykskallede malermusling og engperlemorsommerfuglen. Dens levesteder i Hesbjergskoven bliver forbedrede og det betyder, at den er i fremgang. Optur!
Læs mere på Naturfonden.dk.

Tims oplæg var inspirerende og nede på jorden, i skovbunden. Nemt at forstå og til at blive glad af.
Vi var ca 30 deltagere der fik serveret en dejlig fyldig butternut/hokaido-suppe med tilbehør og flotte lagkager til kaffen.
Opløftende aften.
/Jørgen















