Livsglæde, mad og musiksorg

Der var en rigtig dejlig stemning mandag aften i Oluffa-cafeen, hvor Byens Fællesskab mødes til arrangementer 2 gange om måneden. Det duftede godt af maden i ovnen, og biskoppen, præsten og musikeren gjorde klar til at fortælle.

Klar til servering, gæstebordet begynder.

Duften var ikke kommet af sig selv, ligesom biskop, præst og musiker Kresten Drejergaard var inviteret til at komme.

Køkkenholdet nød selv den fantastiske duft i lokalet og virkede helt høje af deres oplevelse med at have frembragt et meget velsmagende måltid til 37 forventningsfulde deltagere i aftenens arrangement.

Snakken gik livligt i afrydningspausen, mens opvaskerne ventede på den meget langsomme opvaskemaskine. Vi bliver jo alle ældre og langsommere; også opvaskemaskiner.

Ingen vidste, hvad udgangspunktet for aftenens fortæller ville være? Mens han tænkte over det, sang vi et par håbefulde sange fra sangbogen.

‘Musiksorg’ var Kresten Drejergaards overskrift til en fortælling om et langt og glædeligt liv med musik. Der blev endda plads til at være både præst og biskop. Sorgen handlede om, at gigt nu havde standset den aktive musikudøvelse, men ikke glæden ved musikken.

Fortællingen tog udgangspunkt i små videoklip med Kresten Drejergaards egne udfoldelser og illustrationer af, hvad han har været inspireret af gennem tiderne.

En fin og afvekslende fortælling om et langt liv med musik og meget andet.

/Jørgen

Kresten Drejergaard fortæller

Næste arrangement i Byens Fællesskab d. 27. maj kl 18

Kresten Drejergaard, den tidligere biskop kommer og fortæller.

Kresten Drejergård er en eminent fortæller. Han er mere end en tidligere biskop, en jazzbassist, et vidende og nysgerrigt væsen! Vi får glæden af ham denne aften, og er spændt på, hvad han har i ærmet til os!

Køkkenet byder denne aften på spinattærte, spidskålssalat med gulerødder og urter og bagte asparges og tometer.

Tilmelding senest onsdag d. 22.maj via nedenstående link

https://byensfaellesskab.nemtilmeld.dk

Besøg hos bofællesskabet Snestrup Have

Der var dejlig mad i spændende omgivelser, da vi kom på besøg i Snestrup Have, hvor 2 medlemmer i Byens Fællesskab , Bente og Lisbeth, bor. Bente var klar med et godt oplæg om at bo i bofællesskab, og særligt om at bo i Snestrup Have. Hun har lovet, at vi må låne hendes præsentation, så den kan ligge her på hjemmesiden.

Efter spisning og oplæg i fælleshuset var der rundvisning i det store byggeri i det flotteste vejr en tidlig sommeraften i maj.

/Jørgen

“Selvfølgelig skal man reparere det, man har.”

“Tænke sig, at der stadig findes folk, som tilbyder deres hjælp helt gratis”! Sådan var der flere, der sagde, da to mænd fra Repair Café kom på besøg, og fortalte om deres projekt på havnen i Odense! (Servicemeddelelse: åbent sidste søndag i måneden, og ofte på Bronx!)

Alt fra elektronik, køkkenmaskiner, lamper, kaffemaskiner og meget mere, men…. de viser gerne, hvordan de gør, så vi selv kan lære det!

Der var mange spørgsmål, og interessen stor, nok også fordi de fleste af os er fra en generation, hvor man ikke bare smed væk, men stoppede strømper, lappede tøj osv osv. De fortalte om bevægelsen i Danmark og i verden! Den ene var fra Canada, hvor det er meget udbredt, og for vores lille klode helt og aldeles nødvendigt at tænke i genbrug, recycling og ikke smid væk!!

Spændende aften, og godt at lære af nye folk!

Connie

RepaircafeOdenses hjemmes

Anne-Maries sangaften

Kendte eller ukendte sange? Hvad kan vi bedst li’?

Anne-Marie havde planlagt et udvalg af nye og kendte sange til sangaftenen. Det gik rigtig godt med at synge. Især de kendte sange. Nogle af de nye krævede lidt mere koncentration. Heldigvis var der nogen, der havde sunget sangene før. Anne-Marie er vild med højskole, og har lært mange nye sange på de ophold, hun har været på.

Inden vi kastede os ud i sang, blev vi udsat for den dejligste 3-retters menu. Alle retter var italiensk inspirerede. Man kunne mærke, at der var ekstra frivillige folk på køkkenholdet, og at de havde hygget sig og arbejdet koncentreret og dedikeret med opgaven.

/Jørgen

April Nyhedsbrev

”Jeg vil helst ha’ den jeg kender!”…. Gælder det mon mad, drikke, tøj, kunst, eller hvor er det, vi er så konservative eller går som oksen i plovfuren?
Sådan starter månedens nyhedsbrev, og det slutter sådan:

….. for vi skal i maj besøge endnu en af de nye boformer i Odense, nemlig Snestrup Have i Pårup, hvor 2 af vores medlemmer bor. Det bliver spændende! 

Du kan læse hele nyhedsbrevet for april her

Rigtig godt og grønt forår til jer alle med lidt mere varme i luften.

Connie Formand.byensfaellesskab@gmail.com

/Jørgen

Repair café

Indbydelse til næste arrangement i Byens Fællesskab d. 15. april kl 18.

Selvfølgelig skal man reparere det. man har!

Repaircafé Odense kommer denne aften og fortæller om deres indsats med at vejlede til at reparere genstande fra vores hverdag i bæredygtighedens navn.

Køkkenet vil denne aften gå i fisk:)

Tilmeld jer via nedenstående link senest 10.april

https://byensfaellesskab.nemtilmeld.dk

Du kan også læse formandens beretning fra generalforsamlingen her.

– mød de venner, du ikke vidste, du havde