Afslutning af forårssæson 2024

Ok, det var en skøn mild aften, med god mad fra Submarine. Bowl med salat, kylling eller falafel. Vi blev mætte og nød hinandens selskab i Farvergården. Med lidt sødt til kaffe og te. 

Optrædende fra musicalen Atlantis i Nordfynsspillene på Geværfabrikken i Otterup gav os en fantastisk oplevelse. Sangere med flotte stemmer, der med styrke, indlevelse og dramatisk fremførelse fik mange af os til at få lyst til at opleve hele musicalen.

Der blev givet 5 billetter fra Byens Fællesskab til vores medlemmer ved lodtrækning. Det var ‘betalingen’ til Nordfynsspillene og en flot gave til 5 medlemmer af Byens Fællesskab

Man kan se mere og måske købe billet her 

Efter nogle dejlige sommersange fra Højskolesangbogen fik vi efterårets program udleveret. Det kan også findes på hjemmesiden for Byens Faellesskab

Der blev oplyst, at man kun skal betale årskontingent en gang om året, selvom der ligger et link i NemTilmeld 

Alle ønskes en rigtig god sommer og på gensyn til september.

En stor tak til Kulturmaskinen for godt samarbejde i forår 2024

Maj-Britt

Her kan du foreslå og kommentere ..