Bestyrelsen har holdt møde den 26. februar. Mødet handlede bl. a. om de positive tilbagemeldinger på sidste periodes aktiviteter. Lidt om den sidste planlægning generalforsamling den 18. 3. 2024. Du kan læse hele referatet her.
/Jørgen
Bestyrelsen har holdt møde den 26. februar. Mødet handlede bl. a. om de positive tilbagemeldinger på sidste periodes aktiviteter. Lidt om den sidste planlægning generalforsamling den 18. 3. 2024. Du kan læse hele referatet her.
/Jørgen
I slutningen af april kan du deltage i langbordsspisning ved arrangementet “Odense spiser Sammen”.
Byens Fællesskab er ikke aktiv deltager i år, men fordi vi er partner i Ensomhedscharter Odense får vi mulighed for at købe billetter til arrangementet lidt før det officielle salg starter på mandag den 4. marts.
Det kan være en fordel, fordi der kun er 300 billetter til salg, og det er først til mølle.
Du kan finde flere oplysninger og tilmelde dig her.
/Connie
Anne Gersdorff Korsgaard leverede gode forklaringer fra en neurologs perspektiv på, hvorfor man bliver glad i låget af at synge i kor og danse.

Der blev sagt noget om ‘swingerklub’, men det var vist en munter bemærkning blandt mange om alt det gode, som sang og musik er godt for. For det er ikke småting, man kan opnå ved at kaste sig ud på dansegulvet.
Anne Gersdorff Korsgaard fortalte om sit engagement som neurologisk læge i udforskning af sang og musik og dans’ positive indvirkninger for neurologiske lidelser som Parkinson, ADHD og ikke mindst ALDRing.
Ud over at være aktiv samarbejdspartner i forskning i, hvad musik og dans gør ved vores hjerner, har hun bl. a. været praktisk organisator af dansehold for parkinson-patienter.
Køkkenet diskede op med dejlig mad, og der blev tid til at danse til Elvis og synge kendte og ukendte sange. Og stemningen og samtalerne i fællesskabet gjorde godt igen.
/Jørgen
Hermed indkalder vi til generalforsamling i Byens Fællesskab mandag d. 18.marts kl. 18. på Kulturmaskinen
Vi håber I har lyst til at deltage. Læs dagsorden, og tilmeld jer via Nemtilmeld, så vi ved, hvor mange vi bliver.
På bestyrelsens vegne. Connie Koch Rasmussen
Det er gratis at deltage i generalforsamlingen, men husk: Det er KUN for medlemmer. Så hvis du endnu ikke har fornyet dit medlemskab 2024, kan du gøre det, når du følger nedenstående link. Det er også der du tilmelder dig generalforsamlingen senest onsdag d. 13. marts.
Foreningen er vært ved 2 stykker smørrebrød. Drikkelse kan købes i baren.
Husk tilmelding til generalforsamlingen på NemTilmeld
”Gråvejr, hundekoldt! (Sne på alle tage!) Solen er gået på lave volt. Ved du, hvad får vi i februar? Længer’ og længere dage!”
Det er formand Connie, der skriver om håbet om snarligt forår, det seneste arrangement i skraldegården og det kommende i danseskolen. Det sidste kan du melde dig til på NemTilmeld.
Du kan læse hele nyhedsbrevet her.

Det var meningen at vi skulle have været på rundvisning blandt skraldecontainere på Snapind-gården, men det regnede så meget, at den del blev aflyst. Vi var 25 deltagere. Ingen havde meldt fra, selvom det var møgvejr.
I stedet mødtes vi i et hyggeligt mødelokale, hvor der var lunt og tørt og kaffe og godter. Kommunikationsmedarbejder Morten Glasius og antropolog Lotte Knakkergård fra Odense Renovation A/S var klar til at fortælles om de overordnede tanker bag affaldshåndtering i Odense Kommune. Det var spændende oplæg, som gav anledning til rigtig mange spørgsmål og kompetente svar.

Efter mødet med Odense Renovation mødtes vi til spisning i Bronx Odense. Vi havde bestilt mad til alle deltagere. Som du kan læse på Bronx’s hjemmeside besøger vi et mødested, café, genbrugsbutik, repair-café og sikkert meget mere.


Vi spiste dejlig mad, og initiativtageren, hende, der satte stedet i gang, Cindy, fortalte historien om, hvordan det hele startede, hvad der sker på stedet, hvem der kommer, hvordan man blive medlem og frivillig. Derefter kunne man se alle de lokaler som Bronx råder over til forskellige genbrugsaktiviteter.

Det var en rigtig god historie og et hyggeligt sted at spise. Vi fik vegetar-lasagne med salat. Efterfølgende var der kaffe og citronfromage i de frastødende lokaler ( du hørte rigtigt: citronfromage). Der blev hvisket i krogene om, at vi da godt kunne mødes i Bronx til spisning og fællessang en anden mandag.
/Jørgen
Bestyrelsen har holdt møde den 29. januar. Mødet handlede bl. a. om evalueringer af sidste periodes aktiviteter, planlægning af den snart kommende generalforsamling den 18. 3. 2024. Du kan læse hele referatet her.
/Jørgen
Vi var 29 nytårsglade deltagere til første aften i Byens Fællesskab i 2024. Der var lagt op til fællessang efter en god omgang Chili sin Carne. Mark havde lovet at vælge sange og synge for. Men han skulle lige hjælpe med opvasken, inden vi fik startet.

Det blev en dejlig tur gennem nye og gamle højskolesange ledsaget af Marks refleksioner. Og så var der også tid til ønsker inden vi sluttede en hyggelig aften.
Første arrangement i år skulle have været en tur rundt på Odense Havn. Den blev aflyst på grund af farligt vintervejr. Turen forsøges planlagt til senere med kaffe og kage på Café Morgensol. Der kommer nærmere besked om tilmelding.





/Jørgen
Hjemmesiden for Byens Fællesskab er i gang med en større ombygning. Det kan derfor være svært at finde rundt på siden, mens arbejdet foregår. Men det skulle gerne blive meget bedre de kommende uger.
Hav tålmodighed.
/Jørgen
Det er begyndelsen af januar. Det er mørkt, det blæser og regner, nogle steder i Kongeriget sner det voldsomt. Klimaet har det ikke godt. Det har været voldsomt med de mange naturkatastrofer, der har raset rundt omkring i verden, bare i 2023, nogle steder tørke, andre steder oversvømmelser, alting ekstremt. Så er der de frygtelige krige rundt i verden og dermed menneskelige katastrofer. Det kan alt sammen føre til, at vi trækker os ind i os selv, ikke kan overskue den store verden, og bare vil passe os selv, og lukke verden ude. Men NEJ! Lad os gå ud og møde andre, vende de tanker, vi har, og få nye inputs, se tingene fra andre sider, som vi slet ikke havde tænkt på, blive beriget af oplevelser med musik, kultur, gode smage og ord, vi ikke selv kunne have fundet på. Nogle gange orkede man måske ikke at gå ud af døren mandag eftermiddag i vinterens mørke, men ofte gik man beriget hjem. Det håber vi, at I vil blive ved med, på trods!!
Godt nytår!
På bestyrelsens vegne Connie
(Læs hele nyhedsbrevet her)