Bestyrelsen har udarbejdet regnskab for 2025, som er revideret af de valgte revisorer, og et forslag til budget 2026. Her kan du læse dokumentet som kassereren tager udgangspunkt i ved fremlæggelsen af punkt 4 og 5 på dagsordenen.

/Jørgen
Bestyrelsen har udarbejdet regnskab for 2025, som er revideret af de valgte revisorer, og et forslag til budget 2026. Her kan du læse dokumentet som kassereren tager udgangspunkt i ved fremlæggelsen af punkt 4 og 5 på dagsordenen.

/Jørgen
Snart er der generalforsamling i Byens Fællesskab. For første gang er der indkommet forslag fra medlemmerne. Punkt 6 på generalforsamlingens dagsorden er forslag fra medlemmerne.
Her kan du se Bente Storms forslag, som generalforsamlingen skal tage stilling til:
Kære Bestyrelse!
Jeg vil gerne foreslå, at vi så længe vi holder vores møder hvor vi er nu, selv medbringer:
1. Tallerken, kniv, gaffel, teske, vandglas og kop.
Eller
2. Kop og vandglas
På denne måde bliver opvasken minimal og alle kan komme lidt før hjem! Jeg tænker vi skal bruge husets vinglas, det gør det mere ensartet, når folk køber et glas vin!
Mange hilsner
Bente Storm
Kære medlem
Byens Fællesskab har sagt ja til at deltage i forskningsprojektet Foreningers udvikling og betydning i Danmark, som udføres af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet i samarbejde med Videncenter for Folkeoplysning.
Du kan læse mere om undersøgelsen og hvordan du kan blive involveret i den her
Sig endelig til, hvis du har nogen spørgsmål.
Med venlig hilsen
Connie Koch Rasmussen
Formand
Om arrangementet med Simone Tommerup fra Det kærlige måltid.

Det var bare spændende at høre om et projekt, som både er udbytterigt for dem, der laver det (dem, der laver maden, snitter kålen, pakker kasserne, kører ud med maden), og så selvfølgelig dem, der får en kasse med veltillavet og forberedt mad, når livet kan være svært at overkomme.



Det var en rørende fortælling, og godt at vi i vores land har disse små oaser, og godt at der er frivillige, der vil det!
Connie
Vi mødtes på broen til Byens Ø, lige uden for Nordatlantisk Hus. Der var mødt et par og tyve deltagere.

Rådmand og bestyrelsesformand i huset Claus Houden, tog imod os . Han startede fortællingen om huset mens vi nød det fine vejr på broen.

Claus har været med i arbejdet omkring oprettelsen af Nordatlantisk Hus og har derfor stor viden om historien, og kunne også fortælle om nye, spændende fremtidsplaner for nabogrunden.






Efter den grundige rundvisning traskede vi op til Storms Pakhus. Her var der bestilt bord og mad. Den fælles bestilling af maden gjorde, at der var mere samling over spisningen. Folk måtte selv købe drikkevarer og det blev ret hyggeligt med god snak ved bordene.
Alt i alt en god aften med fællesskabet.
Jørgen
Stemning fra årets sommerafslutning i Bjørnemosen 2025






Horne Mandskor brillerede igen og tog publikum med storm. Efter en dejlig, kollektiv middag med alskens lækkerier underholdt koret med sange fra forskellige kulturer. Applausen ville ingen ende tage.
I det hele taget var det en meget vellykket sommerafslutning med fælles madlavning og hygge i fælleshuset i Bjørnemosen. Under hyggen blev efterårets program afsløret og uddelt til videre formidling.
Gik du glip af sommerafslutningen, kan du læse efteråresprogrammet her og høre en lille prøve på stemningen omkring Horne Mandskor.
/Jørgen
Bestyrelsen har holdt møde og bl.a. evalueret de sidste 3 arrangementer og lagt sidste hånd på planlægningen af de 2 sidste arrangementer i foråret 2025
Du kan læse hele referatet her
/Jørgen
Bestyrelsen har holdt møde, hvor den bl.a . har fordelt arbejdsopgaver og drøftet, hvordan det går med hjemmesiden.
Du kan læse hele referatet Her
/Jørgen

Sidst jeg fik spørgsmålet: “Hvad skal du være?” var det “… når du bliver voksen?”
Men kan man virkelig vælge, hvad man vil være, når man bliver gammel?

Det var nogle af de tanker, der blev sat i gang af Claus Brandstrup, den i vide kredse kendte højskoleforstander mm fra Byens Højskole i Odense.
Claus var kommet fra Århus for at stå for aftenens samtalecafé om ovenstående emne.

Der var vist gode snakke ved alle borde, med samme konklusion: det kunne vi godt bruge noget mere tid på, -måske en anden gang.

Køkkenet serverede avocado med rejer og Nordisk panzanella.Opskrift
Kaffen blev ledsaget af isvafler
/Jørgen